Forestil jer mig med det her pandehår!

Vi sidder en søndag og hører radio

Vi gør det til en tradition, tror vi

kom og hør

Kritik

Er blevet kontaktet af en nar fra Ølstykke, der siger, at min blog udelukkende består af indholdsløse indlæg.

Først blev jeg stødt og sagde mange grimme ting til ham, men jeg har besluttet mig for at tage kritikken til mig og lave et indlæg med indhold:

Her er noget indholdsrigt, jeg fandt, da jeg søgte på "noget indholdsrigt" - så her får du, hvad du vil have
Mads (først skrev jeg efternavn også, men så sagde han, at han ville sagsøge mig - den nar!)

http://www.catholic-web.dk/sygesalv.htm

- Ja jeg gider heller ikke selv læse det, men det vil naren fra Ølstykke gerne, så det skal han da have lov til.

Norsk

Knask eller knep
(trick or treat)

Vera er magisk. Hun kan se helt ud til Risø.
Ligegyldigt hvor hun er i verden, kan hun altid se helt ud til Risø.

(tak for sidst Prins Henrik, jeg kan ikke engang se min egen blog i øjnene mere)

Uddrag fra digtet på stranden af Prins Henrik 

(fra bogen Cantabile, der er tilegnet dronningen)

"Vore sitrende legemers tørst
efter kærtegn er allerstørst

når kyssene har lagt
sit spejl over deres tørke.

Dine bryster er to appelsiner,
forjættede bjerge, hvis miner
glimter under din hvide dragt -
silkelyn i dens varme mørke

.....

Blidt kildret af solens tunge,
elskes du dernæst af mig,
din havgud, som du slipper ind
i dit inderste: jeg når din lyst,
min afgud, jeg bruser i dig -
jeg er vand, jeg er sand, jeg er vind -
kun i dig fandt min fryd sin kyst"

Jeg går ud fra at i nu, her, efter, er efterladt med en mærkelig følelse i jer
- sådan havde jeg det også.
 
Hvis har lyst til at forstærke den mærkelige følelse, kan i også læse denne artikel
Henriks frække gave til Magrethe...
Her er et citat fra artiklen
Prins Henrik er en franskmand med store følelser og viser gerne sin hustru, hvad han føler.
- Prins Henrik er ikke den mand, vi troede han var vel.




Her er et billede af en strand

 
Og her et billede af kongeparret, der vinker

                                        Prøv hellere at lade være med at forestille jer det!

Gramsespektrum

"Og min fizze er gul som et kontrafej"
- Vill.I.am


(sidst sagte, var en hilsen fra Villiam fra min klasse)

Josefine Vega Kongskov

aka. Glimmersvinet.

Dette er et indlæg til ære for hende og hendes netop oprettede blog:
http://www.ilovegmotherfucker.blogspot.com/

(hun gjorde alvor, af hvad vi alle troede var for sjov) 

Josefine er en ung pige fra Roskilde omegn.
Og for at gøre en lang historie kort, er hun vild med glimmer. 

Meget mere er der ikke at sige. 

Her er et billede af hende, hvor hun smiler 

Jeg synes, at i alle skulle tage at lære hende at kende!

(for hun er ikke for sjov)

I kunne fx også følge med i hendes blog! det ville glæde os alle!



En tilføjelse til emnet, er at Josefine har latterligt store bryster.

Gymnasiet

Nu går det igang. Eller det gjorde det for lidt mere end en måned siden.

Denne blog er ikke længere en efterskoleblog - nu er den en gymnasieblog.
Har i hvert fald i dag introduceret den for mine nye klassekammerater.

ÅÅÅÅÅÅ H NEJ NU KOMMER JOSEFINE TILBAGE. OG HUN VIL HAVE, AT JEG SKULLE VÆRE FÆRDIG.

Jeg hedder Josefine, og snart vil jeg lave en blog, også. Det er Sofie der har inspireret mig. Hurra, ikke sandt. Dér vil jeg kommentere ALLE hendes indlæg.
SHIT NU KOMMER BOLETTE.
SES.


(her blev indlægget udgivet - for tidligt)


Jeg hedder Sofie. Det er mig i kender. Josefine går i min klasse på gymnasiet. Hun overtog kort indlægget og jeg nåede ikke at nakke hende, før hun udgav, hvad der for mig, ikke var et færdigt indlæg.

Hun er så uerfaren, men det søde ved hendes idé om at skulle have en blog, er at den udelukkende skal gå ud på at følge, analysere og glæde sig over min blog.
Vores alle sammens G's Blog ♥ (lavede lige et hjerte (Fie Kristensen) fordi jeg synes det er sødt)

Har fundet ud af, hvor meget den betyder, selvom der ikke er nogle, der følger den længere. Når jo Sofia.
Spurgte Josefine før om ikke vi skulle lave et indlæg, fordi alle spørger, om ikke snart der kommer et nyt.
Det var sjovt, fordi der ikke er nogle, der har spurgt.

Nævner mange navne i mine indlæg. Skriver lige alle navnene på mine klassekammerater:

Laura,
Tina, Kathrine,
Sofia, Morten, Kamma,
Villiam, Benjamin, Sarah, Mads
(- synes godt om Funky Steel på facebook!),
Mathias, Josefine, Sofie G, Nynne, Lærke, Sara,
Marianne, Anaya, Siw, Jakob, Sidsel, Lucca,
Anna, Laura, Marie, Vera, Sebastian,
Linnea, Alexander og vores
samfundsfagslærer:
Bolette

(lavede lige en form på min tekst, fordi jeg synes, sådan noget er sødt)

Min klasse er sød; de er intelligente, sjove og ambitiøse.
- Hov, nu har vi fri. Alle er bare så glade for det. Og søde.

Ja.
SES.

At være gangster (og at ikke at være)

Ja denne dag måtte jo komme... G's blog er ikke så G' som den har været.

Mit gangstermiljøs trofaste homies, er ikke så trofaste læsere mere.

Ja altså, det er jo ikke fordi der ikke er gang i G's blog, men jeg må indrømme, at læsertallet ikke er som det har været.
Bloggen og min karriere med den peakede omkring marts-måned og derfra er det gået nedad bakke...
Jeg indrømmer det gerne ja.

Det der er sket, ved jeg ikke. I en periode havde jeg andre ting i mit liv, og havde derfor ikke sind til at skrive noget ned (ja jeg ved ikke, hvorfor det hænger sammen). Men man kan vel sige, at jeg i den periode ikke rigtig holdt læserne beskæftigede.
Noget af det jeg ellers har tænkt over kunne være sket, er fx at jeg ikke er ligeså gangster, som jeg har været.

Jeg var G' og jeg er G', men måske er jeg blevet det i mindre og mindre grad. Jeg ved det ikke.
Er jo startet på gymnasiet og mine efterskolevenner er ligeså, så derfor kan man vel også sige, at min modtagergruppe fra førhen er blevet spredt mere ud for alle vinde end bare for den vind, der var vores fælles. Efterskolen sluttede jo, og med det nok også mit image som G'.
Er startet forfra nu - er begyndt på noget nyt, og jeg ved ikke om der endnu er nogle fra det nye, der har opdaget den side af min identitet, der er gangster (det tror jeg ikke, der er nogle der har).

For at jeg skulle være gangster, kan ikke umiddelbart ses. I hvert fald går jeg jo hverken i Bull-Rott-bukser eller "hvad det nu ellers hedder alt sammen" (citat fra Hannibal & Jerry).
Men attituden ville jeg da mene, at jeg har. Og sindet. Eller ja, i hvert fald, synes jeg da selv, jeg er meget G'.

Ja eller jeg hedder da Sofie G' og det gør jeg vel ikke for ingenting. Eller måske står G'et bare for noget andet.

Eller så ja, eller ja så i hvert fald tror jeg, at jeg er gangster, men samtidig er jeg det måske overhovedet ikke...


Forleden fik jeg et tip fra en ven (homie siger man måske). Hun foreslog mig at offentliggøre bloggens eksisteren på min facebookprofil og jeg syntes da også, det var en god idé, men egentlig ved jeg ikke, om jeg ønsker det enorme seertal tilbage, så jeg tror ikke jeg kommer til at offentliggøre noget som helst nogensinde igen.
Måske hygger jeg mig også bare meget godt med at skrive ting ned og lave indlæg til mig selv.
Eller også håber jeg bare inderst inde, at alle de andre homies en eller anden dag (af sig selv) vil vende tilbage og læse og kigge og læse og kigge og hygge sig. Ja det håber jeg nok.

Eller altså, ved jeg det jo forhulanda ikke!

Jeg håber i har det godt i, der stadig tjekker. Også i, der ikke stadig tjekker.
Jeg skal nok fortsætte det jeg satte igang. Måske bare ikke nær så meget som den G' jeg var før.
Jeg har det godt nok med det. Hav det godt! (hav ja ligesom havet)


Her er nogle billeder af nogle hyben.

Nyt løbetøj

Hej.

Tak for sidst. Eller ønsker egentlig at "undskylde" for mit seneste indlæg. Det er nok mit mest kogeren indlæg af alle. Nej, jeg vil ikke undskylde, nærmere bare påpege det.

Men nok om det. Jeg har fået nyt løbetøj. Det hedder Nike Newline. Det er så fedt, jeg mener, prøv at se på det en gang!

Samlet igen

Ja nu handler det om genforening.

Jeg sidder på Amager i en lejlighed med mine to tidligere samboer (de bedste mennesker i verden), begge med forbogstavet A, Amalie og Adele. Altså ja, A ligesom i Amager.

Noget der ku være sjovt at skrive, kunne fx være haha.

Ej, det er ikke sjovt.

At være samlet igen. Det er så godt, når man ser hinanden igen. Det er dejligt. Det er det helt bestemt.

Vi har drukket te med hinanden og hygget os med hinanden. Det er altså dejligt.

Social konstruktivisme. Hvad er det? Det betyder noget i retningen af at være konstruktiv. Nej det er ikke rigtigt. Okay.

Budding. Hvad er det? Det er ikke lækkert.

Okay.

Heller ikke Buddinge. Det er simpelthen ikke lækkert.

(Vi ved godt du er fra Buddinge Anna W L, men ikke desto mindre mener vi det vi siger)


Hold op, hvor er jeg træt.


HOLD OP!   PAS PÅ!  VOGT DIG!   HALLO!   STOP LIGE DER!   SLAP AF!                                                        

                                               Og tag den med ro, du skal nok klare gymnasiet.


Dagens visdomsord:
"Gå i seng, hvis du er træt"

"Noget af det, der gjorde Karin Mortensen så god som målmand var, at hun var så smidig."

Portrætbilleder

"Life is not measured by the breaths we take, but by the moments that takes our breath away."

 

 

Her er nogle portrætbilleder, som jeg har taget af Jan.
(En mand som er lærer på min efterskole (han er tidligere omtalt i indlægget "Sprød weekend")).
Billeder er taget af mig selv en sen aftentime ved bålet, hvor der rigtig blev hygget.
Det var virkelig hyggeligt, virkelig et moment vi alle sammen havde der.
Ja synes selv jeg fangede stemningen med de her billeder af Jan, håber i er enige derude!

Så de her billeder er til ære for Jan, jer andre der også var med og mig selv (der har taget billederne). 

Det er længe siden.

Det er det virkeligt!

Og nu må det gå igang igen må det. Mange fine folk har nu i en længere tid spurgt ind til bloggen, om hvorfor der ikke kom nye indlæg.
Svaret på det spørgsmål har jeg ikke rigtig haft, men jeg har længe tænkt, at G's blog skulle udvikles på. Altså at denne blog skulle gøres mere sprød. Mere G-agtig. Men jeg har stadig ikke fundet frem til hvordan og hvorledes det skulle være, så altså er der ikke sket noget og mit comeback her, bliver ikke et vendepunkt eller "en ny start"-punkt for G's blog. Det må blive senere.

Der har foregået en del siden sidst. Mange dele kunne jeg godt have lavet nogle gode indlæg om ja, men jeg orkede det ikke. Jeg orkede det simpelthen ikke.
Siden sidst er jeg stoppet på efterskolen og det var sjovt. Der er også sket andre sjove ting, men ingen af dem var så sjove, som det at stoppe på efterskolen.
KÆFT HVOR VAR DET SJOVT!

Det er vi et par stykker, der stadig griner over.

Nu sidder jeg altså back in 4000 og ser Dyrehospitalet på DR1 alene.
(minder mig om et tidligere indlæg om en hund, der også var på dyrehospitalet for at blive reddet).
Mit crib er helt øde, der er no homies og det føles mærkeligt.
Det er både fedt og ikke fedt.

Cribbet sejler. And i have to do something about it, you know, because later, one of my homies will arrive.
Maybe you know her (- hun har været med i Nissebanden i Grønland), Fie Kristensen aka. Fifi Jørgensen.
(hun er nævnt i flere tidligere indlæg, fx kan i læse om, hvordan hun dræbte sine egne haletudser med saltsyre)
She is a real G.
Nu er Dyrehospitalet slut. De talte svensk, og det var fint, men finere, at de stoppede.
Jeg håber på at kunne holde bloggen kørende fra nu af og til jeg dør, men i kender det jo/but you know it jo, nogle gange er der bare andre ting der foregår/other stuff going on og så må der gå lidt længere tid.
Ja, forbered jer på længere mellemrum mellem indlæggene, men tjek alligevel en gang i mellem.
I er nogle fine folk, så følg dog med!

Hov! Nu kommer der et nyt dyreprogram,
OG DET ER KRAFT PETER VÆLTE MIG OGSÅ PÅ SVENSK!
Nu må det altså stoppe.

Musik fra Colombia

Og venner! 

Anibal, hans harmonika og venner kommer på festivallen (Roskilde) dette år og vi skal høre dem, det skal vi da!

Inge-Lise Bisted

 

(Inge-Lise er Julies mor og hun er skidedejlig)

Det er Nusers venner

                          

"Vi var alle meget urolige, da Nuser var indlagt, så det var godt, at det gik godt og endte lykkeligt"






Fie Kristensen var med til at lave de her to indlæg, så tak for hjælpen Fie Kristensen

En ret nuser og samtidig ret ulækker historie, men den ender lykkeligt

                  

Artiklen handler om en hund, der hedder Nuser, som er en 6 år gammel Cocker Spaniel, der er syg, men som bliver reddet af Roslev Dyreklinik.

Her er artiklen:
http://www.roslevdyreklinik.dk/Pages/vis.asp?id=52&s=0

OBS! Artiklen er ikke for sarte sjæle, 
men det er en solstrålehistorie i ikke vil gå glip af, for den ender lykkeligt, så prøv lige at "put yourself together" ik? 



HER ER EN QUIZ (du kan finde svarene i artiklen - det er så sjovt)
- hvad hedder Nusers ejer?
- hvor mange gange bliver ordet "analkirtler" brugt
- hvad er analkirtler?
- hvad gør dyrelægen ved Nusers analkirtler
- hvem får du i artiklen mest sympati for?

OG HER, SPØRGSMÅLET TIL EN MILLION!
- hvem er "jeg-fortælleren"?
(Altså hvilken dyrelæge fra Roslev Dyreklinik var det, der reddede Nuser, før det var for sent?)


Der er en præmie til vinderen, så skriv til mig på
Luen.98@hotmail.com

eller skriv en kommentar til indlægget herunder ↓

Fest i 4000

       
                                            

                       

                                                  

                                                                                                 

                                                                              

                           

              
                                      
             

Dagens visdomsord

"Lad være med at slå på andre, for det er ikke sjovt"

Amalie i sommerkjole



Hej sofie! fra din hemmelige beundrer, der kender din blogkode, guess who..

Vi har dræbt to haletudser i dag

Og det var ikke spor af sjov! Vi var mange, der var med til det og det var gruppepres, men det var Emma, der hældte saltsyre ned i kolben, og Fie (hende kender vi), der holdt den.
Vi skreg alle sammen. 

Det var ligesom i en uhyggelig film, hvor de søde dyr bliver fanget og dræbt af de dumme børn.
Jeg var heldigvis ikke med - jeg skreg bare. 

Her skal det jo nævnes, at det selvfølgelig var Fies skyld - IKKE Emmas! Og det var endda Fies haletudser - hun var deres mor :-'(
Den morder.

Det sidstskrevne, var igen gruppepres, og min egen konklusion på hele denne affære er, at det var deres begges skyld! 

Måske også lidt vores andres (medløberne), men ikke min, for jeg stod en meter væk, da det skete. 

han kan lave en blog til dig

Hej, det er mig! Sofie G', yes!
og ja, hvis du for eksempel godt vil have en blog, som jeg har, så skal du bar - så kan han lave en blog til dig
(for nogle penge selvfølgelig)
Altså han kan godt få din blog til at se herre godt ud, og han kan også få din blog til at se "okay" ud, men send ham en mail og så snakker i om det!

Du kan sende ham en mail på:
Luen.98@hotmail.com

Jeg synes, at hvis ikke Lukas Nielsen skal lave din blog, så lad være at lave en, for der ved at være nok!
Fedt nok!

En anden Sophie brokker sig om og hylder lidt af hvert.

Og så har jeg lovet Sofie at komme med et godt, sørgeligt, lykkeligt, følelsesladet, mindeværdigt, langt, men også kort indlæg til hendes kære blog. Og om hvad? Skal det handle om vejret, som vi alle alligevel kommer til at smalltalke om. Hver dag, i morgen og i går fordi det alligevel altid vil være sådan, med det danske vejr, at temperaturen, vinden og skyerne varieres med (eller uden) omhu. 
Jeg kunne også skrive om et fantastisk produkt, som jeg i min efterskoletid har holdt (og stadig holder) meget af. 
Nemlig den meget velsmagende, bløde, altid smeltende på tungen og i øvrigt billige kaffe/fløde-chokolade som kan købes i ALDI for omkring 15 kr. Jeg vil med glæde anbefale den - specielt til kaffe og chokolade elskere. 
Og så ender jeg alligevel ud i smalltalk? Og så ved jeg heller ikke hvad Sofie foretrækker. Indlæg om cafébesøg, små pindemadder og neglelakker, eller om jeg i stedet skulle kaste mig ud i et indlæg om Gud og hans ven Jesus og hvad der ellers hænger med den historie. Bevares, det er ikke bare en historie – nu skulle jeg nødigt få alle de kristne, og hvem der ellers findes af herrens tilhængere på nakken. 
Og nej skulle jeg skrive et indlæg om, hvor mange sætninger jeg indtil videre har startet med ordet ”og” ? Næh nej, bloggere burde kun åbne munden hvis de har noget på hjerte!
Der findes alt for meget bivl, bavl og bøvl på nettet omkring netop kaffe, lort, smarte gardiner, en (til) kendis, der har fået nye gummistøvler og andet fancy gøgl, der får os andre tabere (som ikke har en smart blog) til at føle sig som mindre mennesker bare fordi de ikke har et spejlreflekskamera, som kan tage nærbilleder af deres hjemmelavede chokoladekage. Eller her den anden dag da de gik tur ved søerne i deres nye ” Acne Boots ” som by the way kun (???) kostede omkring de 2.500 kr, fordi de var på tilbud. 

Nu må I ikke tro, jeg er lige så sur som tante Sofie (folk og røvere i kardemommeby). Jeg kan bare godt lide at brokke mig. Og I må heller ikke blive forvirrede. Fordi jeg blev født som navnesøster til bloggens ejer. VI ER STADIG 2 FORSKELLIGE MENNESKER. Selvom vi har mange ligheder, dem vil jeg gerne hylde – men det er en helt anden historie. 

Jeg takker for lån af bloggen, og daffer i takt med sokken. 

Hvis jeg må tage æren af dagens visdomsord: ”Du må hjertens gerne drikke god, dyr cafélatte på en smart café, men lad hver med at skrive lange historier om den uden morale.
Punktum. ” 

G' og hendes ven (Fie)

Til ære for Fie Kristensen, og det at være gangster!

Krabbeturen

  

  

 

Vi fangede ikke nogle krabber, men ellers var det fedt!

En reportage om Thomas

                   
"Jeg har ondt i hovedet nu" konstaterer han, drengen på billedet og omdrejningspunktet for mit indlæg, som en start på interviewet.

Jeg sidder i græsset og kigger på Thomas, som ser så sød ud.
"Sidst jeg var på kajaklejrtur var vi 36 eller 38 og udaf dem 6, der hed Thomas."
Vi aftalte et møde denne mandag eftermiddag, så jeg kunne høre mere om, hvordan det er at hedde og være Thomas.
"Den første tid af mit liv, hed jeg William, men det droppede mine forældre igen, fordi det var et grimt navn."  
Thomas løber rundt på skolens multibane (en multibane er et sted, hvor man kan dyrke mange forskellige sportsgrene) med en basketball, mens han ivrigt fortæller. Han har også røde basketshorts på, ligner det.
Han ser så sød ud.
      Jeg spørger ham: "Thomas, hvordan er det at hedde Thomas?"
Til det svarer han: "Nogle gange er det nederen og nogle gange er jeg lidt i tvivl."  
      Om det at være Thomas, fortæller han, at han ikke helt kan følge med. Han fortæller mig dog alligevel, om en mindeværdig oplevelse i hans historie.
Det var dengang, at han som 1-årig løb ud over en bro. Et uhyggeligt kapitel, og et vendepunkt i T's liv.
Han siger dog om det med vendepunkter, at der både er vendepunkter og ikke-vendepunkter.
Han er et meget spændende og filosofisk livsstykke, ham Thomas, når man nu tænker over de ting han siger.
    Ligesom da jeg for et kvarter siden påbegyndte denne reportage, og sagde til ham, at jeg syntes vi skulle forsøge at gøre det hurtigt, fik han mig til at tænke over følgende (og dette vil jeg afslutte dagens indlæg med, som dagens visdomsord, ligesom igår):

"det handler ikke om at være hurtig, men om at have det godt!"

Sprød weekend

Har netop overstået den sprødeste weekend længe!

Denne weekend blev jeg på efterskolen, men i praksis kun fredag. Der hyggede vi alle sammen med en mand, der hedder Jan.
Han var weekendlærer og med på den værste!
I hvert fald blev det en vild fredag - alle løb vi rundt, som børnehavebørn og gjorde alt hvad vi kunne komme i tanke om at have gjort dengang. Vi gyngede, spillede bold, legede diverse gemmelege, gav hinanden svingture, skrålede "Der kom en mand fra det røde hav, EJ SIKELAJ SIKELADETUS!"og sluttede af med en ordentlig omgang "Hit med sangen", med Amin Jensen, den gode (i form af Frederikke, Anal og Villads).
Jeg og et par andre folk, lagde os derefter til at fællessove i teatersalen, men før det fortsatte festen med improviserede teaterstykker og fri dans med musik og lysshow.
Så fredag var bare tæskehyggeligt!

Lørdag tilbragte vi udendørs. Formiddagen brugte vi på havnen, hvor drengene forsøgte at fange krabber (der kommer billeder - også selvom det ikke lykkedes). Vejret var for fedt, så efter hjemvendelsen og middagsmåltidet på skolen, kastede vi alle vores vinterhvide kroppe op på et af husene (Astras) tag og solede og havde det varmt. Det var meget efterskole-idyllisk og vi blev på taget fra frokost til aften.
    Efter aftensmaden tog jeg, Sidsel og Laila (fra færøerne) mod Svendborg via blafning.
Vi blev sat af ved Mac'en, hvor vi mødte Oscar og Malte (fra brønshøj), som vi sammen med gik hjem til en der hedder Ellen Vinde (fra Svendborg). Det var en ikke så lidt vild aften, hvor vi vandrede Svendborg by tynd - turen gik fra spillestedet Harders og hjem til en burmeser, ved navn La-Lung (dream-coming-true) og hans venner, også fra Burma, hvems navne jeg ikke erindrer.
Men de var alle sammen meget meget søde og vi hørte meget sød musik, bl.a. Rasmus Seebach og techno music.

Turen gik fra La-Lung, videre til et kort ophold på Mac'en og derfra tilbage til Ellen Vindes lejlighed, hvor festen fortsatte til den lyse morgen, bogstaveligt talt.
Jeg faldt hurtigt i søvn, men blev efter midnat vækket af to af Oscars venner (fra Ollerup) og hevet ud i lyset sammen med Mette (fra Thurø).
Vi blev forsøgt holdt vågne derfra, med truslen om at få puttet en finger i numsen, hvis vi faldt i søvn, hvad de allerede havde udført i praksis på både sovende Oscar og Malte.
Den trussel gjorde, at vi blev oppe næsten hele natten, indtil det endelig lykkedes os at flygte i sikkerhed i Ellen Vindes seng på hendes værelse, der var det eneste med nøgle i døren. Før det havde vi flere gange forsøgt at flygte, hvilket mislykkedes, men ved at gemme os under sengene i lejligheden. Vi nåede at gemme os under samtlige senge.

I morges da vi vågnede så vi dejlig morgenfjernsyn, tog så på Mac'en (mit andet hjem, Maltes fjerde) og så i Krøyers, en park (græsplæne) i Svendborg. Vi kom altså vidt omkring på vores tur. Efter Krøyers tog jeg med Mette til en ø, der hedder Thurø og det var også en dejlig tur. Vi spiste en is med 45 kugler for 10 kr.
Da vi kom frem sov vi og så badede vi nøgne og løb rundt i en skov.
Det var især en dejlig tur.

Nu ligger jeg i Mettes seng på øen, for jeg nåede ikke bussen til Langeland, men det er faktisk helt i orden.

Thurø er et dejligt land, som jeg har lært meget om i dag (tak mette)
Det kan i også, her

http://da.wikipedia.org/wiki/Thur%C3%B8


Jeg er så træt nu, så nu må jeg sove.
I den forbindelse vil jeg gerne, som afslutning på dette indlæg, konkluderer, altså som dette indlægs visdomsord, at
"Livet er fedt, når man bare har en dyne", for det er det virkelig! sov godt!

Denne blog er IKKE død

hej venner!

bloggen lever stadig! forleden fik jeg ny gips på, så nu er det blevet yderligere svært at skrive.
Til de der ikke vidste det, er sagen den, at jeg for i dag tre uger siden, fik påført mig selv et såkaldt "brianbrud" i den ene af mine mellemledsknogler.
Det skete på vejen hjem fra Rudkøbing, hvor mig og et par fredelige, uskyldige, forsvarsløse og intetanende venner fra efterskolen gik. Mine venner så dem ikke (fordi de var blændet af solen) før det var for sent, men det gjorde jeg (fordi jeg ikke var blændet af solen - havde solbriller på - de bedste i hele vesten)!
Vi var omringet af en flok gangsters fra Ruden-downtown og de ville slås! Det blev hurtigt klart for mig, så jeg kom dem i forkøbet og smadrede samtlige angribere, bortset fra en.
The Leader of the gang.
Jeg kiggede ham dybt i øjnene. De var sorte, kolde og fulde af død (ligesom en haj ja), men jeg var frygtløs.
Jeg smadrede ham og så tog jeg hjem. Det var en god dag!
Men jeg brækkede knoglen, da jeg slog ham i sylten.

Og det var sådan det skete.

Nutella og crisp

Spiser nutella og crispkiks. Har nutella og crisp i hele hovedet. Nutella og crisp er så dejligt.


Hvis man søger på "Sofie Gerup" på google, kommer der bl.a. et billede af en pige, de kalder luffe.
Hvis man søger på "nutella crisp" på google, kommer der bl.a. et billede af denne pige...

hej igen!

Ellen Vinde følger nu ivrigt med i bloggen

(hun synes også det er spændende)

EN REAL G' FRA DE NORSKE FJELDE

Hej venner! Eller bare Adele... 
Her er mit første blogindlæg og det bliver godt! G's blog starter fra her og nu og med dette første livstegn fra mig, Sofie G'.
godt nok!
Lige nu går jeg på efterskole på Langeland og for godt en uge uge siden drog vi alle herfra på skilejrtur til Norge. Det var godt, flot og råt, men jeg tror ikke, at min blog kommer til at gå ud på, i dybe træk at beskrive mine oplevelser fra det virkelige liv, så det vil jeg heller ikke gøre denne gang.
(men måske en anden gang. Da jeg lavede bloggen for et par timer siden, vidste jeg ikke hvad mine tanker med den var, hvad formålet skulle være - og der er vist stadig ikke noget formål -men jeg tror nu, at den vil komme til at beskrive en REAL G's LIFE på den ene eller anden måde)
det skal nok blive godt!

Billedet i dette indlæg forestiller en G' i form af vor norske lærer Hilde, hun er så god.

Mærk jer mine ord! denne blog vil blive flottere, større, vildere og verdensberømt en dag! og godere! bare ikke i dag.

HA' DET BRA! (på norsk)