tirsdag den 12. juli 2011

Portrætbilleder





"Life is not measured by the breaths we take, but by the moments that takes our breath away."
 
 
Her er nogle portrætbilleder, som jeg har taget af Jan.
(En mand som er lærer på min efterskole (han er tidligere omtalt i indlægget "Sprød weekend")).
Billeder er taget af mig selv en sen aftentime ved bålet, hvor der rigtig blev hygget.
Det var virkelig hyggeligt, virkelig et moment vi alle sammen havde der.
Ja synes selv jeg fangede stemningen med de her billeder af Jan, håber i er enige derude!


Så de her billeder er til ære for Jan, jer andre der også var med og mig selv (der har taget billederne). 

fredag den 8. juli 2011

Det er længe siden.

Det er det virkeligt!

Og nu må det gå igang igen må det. Mange fine folk har nu i en længere tid spurgt ind til bloggen, om hvorfor der ikke kom nye indlæg.
Svaret på det spørgsmål har jeg ikke rigtig haft, men jeg har længe tænkt, at G's blog skulle udvikles på. Altså at denne blog skulle gøres mere sprød. Mere G-agtig. Men jeg har stadig ikke fundet frem til hvordan og hvorledes det skulle være, så altså er der ikke sket noget og mit comeback her, bliver ikke et vendepunkt eller "en ny start"-punkt for G's blog. Det må blive senere.

Der har foregået en del siden sidst. Mange dele kunne jeg godt have lavet nogle gode indlæg om ja, men jeg orkede det ikke. Jeg orkede det simpelthen ikke.
Siden sidst er jeg stoppet på efterskolen og det var sjovt. Der er også sket andre sjove ting, men ingen af dem var så sjove, som det at stoppe på efterskolen.
KÆFT HVOR VAR DET SJOVT!

Det er vi et par stykker, der stadig griner over.

Nu sidder jeg altså back in 4000 og ser Dyrehospitalet på DR1 alene.
(minder mig om et tidligere indlæg om en hund, der også var på dyrehospitalet for at blive reddet).
Mit crib er helt øde, der er no homies og det føles mærkeligt.
Det er både fedt og ikke fedt.

Cribbet sejler. And i have to do something about it, you know, because later, one of my homies will arrive.
Maybe you know her (- hun har været med i Nissebanden i Grønland), Fie Kristensen aka. Fifi Jørgensen.
(hun er nævnt i flere tidligere indlæg, fx kan i læse om, hvordan hun dræbte sine egne haletudser med saltsyre)
She is a real G.
Nu er Dyrehospitalet slut. De talte svensk, og det var fint, men finere, at de stoppede.
Jeg håber på at kunne holde bloggen kørende fra nu af og til jeg dør, men i kender det jo/but you know it jo, nogle gange er der bare andre ting der foregår/other stuff going on og så må der gå lidt længere tid.
Ja, forbered jer på længere mellemrum mellem indlæggene, men tjek alligevel en gang i mellem.
I er nogle fine folk, så følg dog med!

Hov! Nu kommer der et nyt dyreprogram,
OG DET ER KRAFT PETER VÆLTE MIG OGSÅ PÅ SVENSK!
Nu må det altså stoppe.