Uddrag fra digtet på stranden af Prins Henrik 

(fra bogen Cantabile, der er tilegnet dronningen)

"Vore sitrende legemers tørst
efter kærtegn er allerstørst

når kyssene har lagt
sit spejl over deres tørke.

Dine bryster er to appelsiner,
forjættede bjerge, hvis miner
glimter under din hvide dragt -
silkelyn i dens varme mørke

.....

Blidt kildret af solens tunge,
elskes du dernæst af mig,
din havgud, som du slipper ind
i dit inderste: jeg når din lyst,
min afgud, jeg bruser i dig -
jeg er vand, jeg er sand, jeg er vind -
kun i dig fandt min fryd sin kyst"

Jeg går ud fra at i nu, her, efter, er efterladt med en mærkelig følelse i jer
- sådan havde jeg det også.
 
Hvis har lyst til at forstærke den mærkelige følelse, kan i også læse denne artikel
Henriks frække gave til Magrethe...
Her er et citat fra artiklen
Prins Henrik er en franskmand med store følelser og viser gerne sin hustru, hvad han føler.
- Prins Henrik er ikke den mand, vi troede han var vel.




Her er et billede af en strand

 
Og her et billede af kongeparret, der vinker

                                        Prøv hellere at lade være med at forestille jer det!