onsdag den 27. april 2011

Hej sofie! fra din hemmelige beundrer, der kender din blogkode, guess who..

Vi har dræbt to haletudser i dag



Og det var ikke spor af sjov! Vi var mange, der var med til det og det var gruppepres, men det var Emma, der hældte saltsyre ned i kolben, og Fie (hende kender vi), der holdt den.
Vi skreg alle sammen. 

Det var ligesom i en uhyggelig film, hvor de søde dyr bliver fanget og dræbt af de dumme børn.
Jeg var heldigvis ikke med - jeg skreg bare. 
Her skal det jo nævnes, at det selvfølgelig var Fies skyld - IKKE Emmas! Og det var endda Fies haletudser - hun var deres mor :-'(
Den morder.




Det sidstskrevne, var igen gruppepres, og min egen konklusion på hele denne affære er, at det var deres begges skyld! 
Måske også lidt vores andres (medløberne), men ikke min, for jeg stod en meter væk, da det skete. 





mandag den 25. april 2011

han kan lave en blog til dig


Hej, det er mig! Sofie G', yes!
og ja, hvis du for eksempel godt vil have en blog, som jeg har, så skal du bar - så kan han lave en blog til dig
(for nogle penge selvfølgelig)
Altså han kan godt få din blog til at se herre godt ud, og han kan også få din blog til at se "okay" ud, men send ham en mail og så snakker i om det!

Du kan sende ham en mail på:
Luen.98@hotmail.com

Jeg synes, at hvis ikke Lukas Nielsen skal lave din blog, så lad være at lave en, for der ved at være nok!
Fedt nok!

fredag den 22. april 2011

En anden Sophie brokker sig om og hylder lidt af hvert.




Og så har jeg lovet Sofie at komme med et godt, sørgeligt, lykkeligt, følelsesladet, mindeværdigt, langt, men også kort indlæg til hendes kære blog. Og om hvad? Skal det handle om vejret, som vi alle alligevel kommer til at smalltalke om. Hver dag, i morgen og i går fordi det alligevel altid vil være sådan, med det danske vejr, at temperaturen, vinden og skyerne varieres med (eller uden) omhu. 
Jeg kunne også skrive om et fantastisk produkt, som jeg i min efterskoletid har holdt (og stadig holder) meget af. 
Nemlig den meget velsmagende, bløde, altid smeltende på tungen og i øvrigt billige kaffe/fløde-chokolade som kan købes i ALDI for omkring 15 kr. Jeg vil med glæde anbefale den - specielt til kaffe og chokolade elskere. 
Og så ender jeg alligevel ud i smalltalk? Og så ved jeg heller ikke hvad Sofie foretrækker. Indlæg om cafébesøg, små pindemadder og neglelakker, eller om jeg i stedet skulle kaste mig ud i et indlæg om Gud og hans ven Jesus og hvad der ellers hænger med den historie. Bevares, det er ikke bare en historie – nu skulle jeg nødigt få alle de kristne, og hvem der ellers findes af herrens tilhængere på nakken. 
Og nej skulle jeg skrive et indlæg om, hvor mange sætninger jeg indtil videre har startet med ordet ”og” ? Næh nej, bloggere burde kun åbne munden hvis de har noget på hjerte!
Der findes alt for meget bivl, bavl og bøvl på nettet omkring netop kaffe, lort, smarte gardiner, en (til) kendis, der har fået nye gummistøvler og andet fancy gøgl, der får os andre tabere (som ikke har en smart blog) til at føle sig som mindre mennesker bare fordi de ikke har et spejlreflekskamera, som kan tage nærbilleder af deres hjemmelavede chokoladekage. Eller her den anden dag da de gik tur ved søerne i deres nye ” Acne Boots ” som by the way kun (???) kostede omkring de 2.500 kr, fordi de var på tilbud. 

Nu må I ikke tro, jeg er lige så sur som tante Sofie (folk og røvere i kardemommeby). Jeg kan bare godt lide at brokke mig. Og I må heller ikke blive forvirrede. Fordi jeg blev født som navnesøster til bloggens ejer. VI ER STADIG 2 FORSKELLIGE MENNESKER. Selvom vi har mange ligheder, dem vil jeg gerne hylde – men det er en helt anden historie. 

Jeg takker for lån af bloggen, og daffer i takt med sokken. 

Hvis jeg må tage æren af dagens visdomsord: ”Du må hjertens gerne drikke god, dyr cafélatte på en smart café, men lad hver med at skrive lange historier om den uden morale.
Punktum. ” 

fredag den 15. april 2011

onsdag den 13. april 2011

Krabbeturen

  
  

 
Vi fangede ikke nogle krabber, men ellers var det fedt!

mandag den 11. april 2011

En reportage om Thomas


                   
"Jeg har ondt i hovedet nu" konstaterer han, drengen på billedet og omdrejningspunktet for mit indlæg, som en start på interviewet.

Jeg sidder i græsset og kigger på Thomas, som ser så sød ud.
"Sidst jeg var på kajaklejrtur var vi 36 eller 38 og udaf dem 6, der hed Thomas."
Vi aftalte et møde denne mandag eftermiddag, så jeg kunne høre mere om, hvordan det er at hedde og være Thomas.
"Den første tid af mit liv, hed jeg William, men det droppede mine forældre igen, fordi det var et grimt navn."  
Thomas løber rundt på skolens multibane (en multibane er et sted, hvor man kan dyrke mange forskellige sportsgrene) med en basketball, mens han ivrigt fortæller. Han har også røde basketshorts på, ligner det.
Han ser så sød ud.
      Jeg spørger ham: "Thomas, hvordan er det at hedde Thomas?"
Til det svarer han: "Nogle gange er det nederen og nogle gange er jeg lidt i tvivl. 
      Om det at være Thomas, fortæller han, at han ikke helt kan følge med. Han fortæller mig dog alligevel, om en mindeværdig oplevelse i hans historie.
Det var dengang, at han som 1-årig løb ud over en bro. Et uhyggeligt kapitel, og et vendepunkt i T's liv.
Han siger dog om det med vendepunkter, at der både er vendepunkter og ikke-vendepunkter.
Han er et meget spændende og filosofisk livsstykke, ham Thomas, når man nu tænker over de ting han siger.
    Ligesom da jeg for et kvarter siden påbegyndte denne reportage, og sagde til ham, at jeg syntes vi skulle forsøge at gøre det hurtigt, fik han mig til at tænke over følgende (og dette vil jeg afslutte dagens indlæg med, som dagens visdomsord, ligesom igår):

"det handler ikke om at være hurtig, men om at have det godt!"

søndag den 10. april 2011

Sprød weekend

Har netop overstået den sprødeste weekend længe!

Denne weekend blev jeg på efterskolen, men i praksis kun fredag. Der hyggede vi alle sammen med en mand, der hedder Jan.
Han var weekendlærer og med på den værste!
I hvert fald blev det en vild fredag - alle løb vi rundt, som børnehavebørn og gjorde alt hvad vi kunne komme i tanke om at have gjort dengang. Vi gyngede, spillede bold, legede diverse gemmelege, gav hinanden svingture, skrålede "Der kom en mand fra det røde hav, EJ SIKELAJ SIKELADETUS!"og sluttede af med en ordentlig omgang "Hit med sangen", med Amin Jensen, den gode (i form af Frederikke, Anal og Villads).
Jeg og et par andre folk, lagde os derefter til at fællessove i teatersalen, men før det fortsatte festen med improviserede teaterstykker og fri dans med musik og lysshow.
Så fredag var bare tæskehyggeligt!

Lørdag tilbragte vi udendørs. Formiddagen brugte vi på havnen, hvor drengene forsøgte at fange krabber (der kommer billeder - også selvom det ikke lykkedes). Vejret var for fedt, så efter hjemvendelsen og middagsmåltidet på skolen, kastede vi alle vores vinterhvide kroppe op på et af husene (Astras) tag og solede og havde det varmt. Det var meget efterskole-idyllisk og vi blev på taget fra frokost til aften.
    Efter aftensmaden tog jeg, Sidsel og Laila (fra færøerne) mod Svendborg via blafning.
Vi blev sat af ved Mac'en, hvor vi mødte Oscar og Malte (fra brønshøj), som vi sammen med gik hjem til en der hedder Ellen Vinde (fra Svendborg). Det var en ikke så lidt vild aften, hvor vi vandrede Svendborg by tynd - turen gik fra spillestedet Harders og hjem til en burmeser, ved navn La-Lung (dream-coming-true) og hans venner, også fra Burma, hvems navne jeg ikke erindrer.
Men de var alle sammen meget meget søde og vi hørte meget sød musik, bl.a. Rasmus Seebach og techno music.

Turen gik fra La-Lung, videre til et kort ophold på Mac'en og derfra tilbage til Ellen Vindes lejlighed, hvor festen fortsatte til den lyse morgen, bogstaveligt talt.
Jeg faldt hurtigt i søvn, men blev efter midnat vækket af to af Oscars venner (fra Ollerup) og hevet ud i lyset sammen med Mette (fra Thurø).
Vi blev forsøgt holdt vågne derfra, med truslen om at få puttet en finger i numsen, hvis vi faldt i søvn, hvad de allerede havde udført i praksis på både sovende Oscar og Malte.
Den trussel gjorde, at vi blev oppe næsten hele natten, indtil det endelig lykkedes os at flygte i sikkerhed i Ellen Vindes seng på hendes værelse, der var det eneste med nøgle i døren. Før det havde vi flere gange forsøgt at flygte, hvilket mislykkedes, men ved at gemme os under sengene i lejligheden. Vi nåede at gemme os under samtlige senge.

I morges da vi vågnede så vi dejlig morgenfjernsyn, tog så på Mac'en (mit andet hjem, Maltes fjerde) og så i Krøyers, en park (græsplæne) i Svendborg. Vi kom altså vidt omkring på vores tur. Efter Krøyers tog jeg med Mette til en ø, der hedder Thurø og det var også en dejlig tur. Vi spiste en is med 45 kugler for 10 kr.
Da vi kom frem sov vi og så badede vi nøgne og løb rundt i en skov.
Det var især en dejlig tur.

Nu ligger jeg i Mettes seng på øen, for jeg nåede ikke bussen til Langeland, men det er faktisk helt i orden.

Thurø er et dejligt land, som jeg har lært meget om i dag (tak mette)
Det kan i også, her

http://da.wikipedia.org/wiki/Thur%C3%B8


Jeg er så træt nu, så nu må jeg sove.
I den forbindelse vil jeg gerne, som afslutning på dette indlæg, konkluderer, altså som dette indlægs visdomsord, at
"Livet er fedt, når man bare har en dyne", for det er det virkelig! sov godt!

tirsdag den 5. april 2011

Denne blog er IKKE død

hej venner!

bloggen lever stadig! forleden fik jeg ny gips på, så nu er det blevet yderligere svært at skrive.
Til de der ikke vidste det, er sagen den, at jeg for i dag tre uger siden, fik påført mig selv et såkaldt "brianbrud" i den ene af mine mellemledsknogler.
Det skete på vejen hjem fra Rudkøbing, hvor mig og et par fredelige, uskyldige, forsvarsløse og intetanende venner fra efterskolen gik. Mine venner så dem ikke (fordi de var blændet af solen) før det var for sent, men det gjorde jeg (fordi jeg ikke var blændet af solen - havde solbriller på - de bedste i hele vesten)!
Vi var omringet af en flok gangsters fra Ruden-downtown og de ville slås! Det blev hurtigt klart for mig, så jeg kom dem i forkøbet og smadrede samtlige angribere, bortset fra en.
The Leader of the gang.
Jeg kiggede ham dybt i øjnene. De var sorte, kolde og fulde af død (ligesom en haj ja), men jeg var frygtløs.
Jeg smadrede ham og så tog jeg hjem. Det var en god dag!
Men jeg brækkede knoglen, da jeg slog ham i sylten.

Og det var sådan det skete.

fredag den 1. april 2011

Nutella og crisp

Spiser nutella og crispkiks. Har nutella og crisp i hele hovedet. Nutella og crisp er så dejligt.


Hvis man søger på "Sofie Gerup" på google, kommer der bl.a. et billede af en pige, de kalder luffe.
Hvis man søger på "nutella crisp" på google, kommer der bl.a. et billede af denne pige...


hej igen!