Og det var ikke spor af sjov! Vi var mange, der var med til det og det var gruppepres, men det var Emma, der hældte saltsyre ned i kolben, og Fie (hende kender vi), der holdt den.
Vi skreg alle sammen.
Vi skreg alle sammen.
Det var ligesom i en uhyggelig film, hvor de søde dyr bliver fanget og dræbt af de dumme børn.
Jeg var heldigvis ikke med - jeg skreg bare.
Her skal det jo nævnes, at det selvfølgelig var Fies skyld - IKKE Emmas! Og det var endda Fies haletudser - hun var deres mor :-'(Jeg var heldigvis ikke med - jeg skreg bare.
Den morder.
Det sidstskrevne, var igen gruppepres, og min egen konklusion på hele denne affære er, at det var deres begges skyld!
Måske også lidt vores andres (medløberne), men ikke min, for jeg stod en meter væk, da det skete.
Så er jeg endelig kommet gennem denne lange smøre af ligegyldighed... Aldrig før har jeg læst noget så kedeligt, så gabende kedeligt. Det er da dybt uinteressant at læse om hvordan jeres sørgelige eskapader, der mest af stor hører hjemme i vuggestuer. Jeg havde sgu forventet mere af den danske litteratur.
SvarSletHilsen naren fra Ølstykke