søndag den 10. april 2011

Sprød weekend

Har netop overstået den sprødeste weekend længe!

Denne weekend blev jeg på efterskolen, men i praksis kun fredag. Der hyggede vi alle sammen med en mand, der hedder Jan.
Han var weekendlærer og med på den værste!
I hvert fald blev det en vild fredag - alle løb vi rundt, som børnehavebørn og gjorde alt hvad vi kunne komme i tanke om at have gjort dengang. Vi gyngede, spillede bold, legede diverse gemmelege, gav hinanden svingture, skrålede "Der kom en mand fra det røde hav, EJ SIKELAJ SIKELADETUS!"og sluttede af med en ordentlig omgang "Hit med sangen", med Amin Jensen, den gode (i form af Frederikke, Anal og Villads).
Jeg og et par andre folk, lagde os derefter til at fællessove i teatersalen, men før det fortsatte festen med improviserede teaterstykker og fri dans med musik og lysshow.
Så fredag var bare tæskehyggeligt!

Lørdag tilbragte vi udendørs. Formiddagen brugte vi på havnen, hvor drengene forsøgte at fange krabber (der kommer billeder - også selvom det ikke lykkedes). Vejret var for fedt, så efter hjemvendelsen og middagsmåltidet på skolen, kastede vi alle vores vinterhvide kroppe op på et af husene (Astras) tag og solede og havde det varmt. Det var meget efterskole-idyllisk og vi blev på taget fra frokost til aften.
    Efter aftensmaden tog jeg, Sidsel og Laila (fra færøerne) mod Svendborg via blafning.
Vi blev sat af ved Mac'en, hvor vi mødte Oscar og Malte (fra brønshøj), som vi sammen med gik hjem til en der hedder Ellen Vinde (fra Svendborg). Det var en ikke så lidt vild aften, hvor vi vandrede Svendborg by tynd - turen gik fra spillestedet Harders og hjem til en burmeser, ved navn La-Lung (dream-coming-true) og hans venner, også fra Burma, hvems navne jeg ikke erindrer.
Men de var alle sammen meget meget søde og vi hørte meget sød musik, bl.a. Rasmus Seebach og techno music.

Turen gik fra La-Lung, videre til et kort ophold på Mac'en og derfra tilbage til Ellen Vindes lejlighed, hvor festen fortsatte til den lyse morgen, bogstaveligt talt.
Jeg faldt hurtigt i søvn, men blev efter midnat vækket af to af Oscars venner (fra Ollerup) og hevet ud i lyset sammen med Mette (fra Thurø).
Vi blev forsøgt holdt vågne derfra, med truslen om at få puttet en finger i numsen, hvis vi faldt i søvn, hvad de allerede havde udført i praksis på både sovende Oscar og Malte.
Den trussel gjorde, at vi blev oppe næsten hele natten, indtil det endelig lykkedes os at flygte i sikkerhed i Ellen Vindes seng på hendes værelse, der var det eneste med nøgle i døren. Før det havde vi flere gange forsøgt at flygte, hvilket mislykkedes, men ved at gemme os under sengene i lejligheden. Vi nåede at gemme os under samtlige senge.

I morges da vi vågnede så vi dejlig morgenfjernsyn, tog så på Mac'en (mit andet hjem, Maltes fjerde) og så i Krøyers, en park (græsplæne) i Svendborg. Vi kom altså vidt omkring på vores tur. Efter Krøyers tog jeg med Mette til en ø, der hedder Thurø og det var også en dejlig tur. Vi spiste en is med 45 kugler for 10 kr.
Da vi kom frem sov vi og så badede vi nøgne og løb rundt i en skov.
Det var især en dejlig tur.

Nu ligger jeg i Mettes seng på øen, for jeg nåede ikke bussen til Langeland, men det er faktisk helt i orden.

Thurø er et dejligt land, som jeg har lært meget om i dag (tak mette)
Det kan i også, her

http://da.wikipedia.org/wiki/Thur%C3%B8


Jeg er så træt nu, så nu må jeg sove.
I den forbindelse vil jeg gerne, som afslutning på dette indlæg, konkluderer, altså som dette indlægs visdomsord, at
"Livet er fedt, når man bare har en dyne", for det er det virkelig! sov godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar